Hallo. Er der nogen ledige kranchauffører derude?
Tvis Vognmandsforretning med base i Aulum leder med lys og lygte efter nogle nye kranchauffører. Ifølge selskabet er ordrebogen fyldt op, men arbejdskraften mangler.
Noget kan tyde på, at der skal kigges ekstra langt efter nye medarbejdere i det nordvestjyske område, for ifølge 3F i Holstebro er markedet støvsuget for kranchauffører.