Der blev skruet gevaldigt op for strafniveauet for at køre med frontgitter, da Retten i Kolding først på sommeren afgjorde, at politiet kan beslaglægge det ulovlige udstyr, allerede anden gang de ser det på samme lastbil.
I en prøvesag gik det ud over vognmand Anders Pihlman fra Gørlev i Vestsjælland, der ud over en bøde på 5.000 kr. måtte vinke farvel til sit frontgitter.