En månedsløn og tre års ubetinget frakendelse af førerretten. Det har været sanktionen, siden et flertal i Folketinget i 2012 skærpede straffen for at overtræde den nulgrænse over for kørsel med hash i blodet, som blev indført i 2007.
Nultolerancen har blandt andet ramt flere unge chauffører, men også andre unge inden for håndværksfag. Unge mennesker, som måske har røget en joint i weekenden og derefter er blevet standset af politiet dage senere med hash i blodet.