Tanken om en højere løn til danske chauffører er god, men i praksis ville det for langt de fleste vognmænd være et gigantisk selvmål, hvis de begyndte at hæve lønnen.
Det mener selvkørende vognmand Torben Staunstrup, der følger debatten om løn og chaufførmangel med stor interesse.
I går luftede vognmand Bjarne Nielsen fra Hjørring over for Lastbil Magasinet et forslag om at tiltrække flere unge chauffører med en gulerod i form af 20-25 procent ekstra i lønposen. Han mener, at man kan købe sig til velvillighed og afhjælpe problemerne med chaufførmangel med et større økonomisk incitament til at tilbringe de mange timer bag rattet i en lastbil.