Tilbage til rødderne. Det er på flere måder overskriften for vognmand Henrik Guldagers nyeste opbygning, som fik premiere for offentligheden i sensommeren.
Farvemæssigt er der som ofte før smæk for skillingen på trækkeren, hvor Henrik Guldager er vendt tilbage til udgangspunktet – efter at hans seneste lastbiler stak lidt af fra vognmandens traditionelle farveskala. For to år siden kom ”hjørnesofa”-bilen, som primært var brun, og før den var det den såkaldte ”kunstbil” dekoreret med abstrakt malekunst i alskens farver af den svensk-amerikanske lastbil-maler Ray Hill, som stjal overskrifterne.
»Jeg ville gerne tilbage til rød, gul og orange, for det er ligesom mine grundfarver,« for-tæller Henrik Guldager.
Man skal ikke kigge mange sekunder på bilen for at forstå titlen ”Sweet Eye Candy”. Bilens tema er øjne i mange former – både de drabelige, fascinerende og uhyggelige slags.
»Når man skal til at bygge en bil, drikker man mange kopper kaffe og snakker om ideer. Vi har haft mange forskellige ideer, men man kan kun lave én bil. Jeg havde i lang tid gået og tænkt på den idé med de øjne. De kan være både spændende og skræmmende,« siger Henrik Guldager.
Man kan ikke se, hvem de mange øjne på bilen tilhører – undtagen lige Marilyn Monroe, der er afbilledet både som portræt og i hel figur bag på bilen. Umiddelbart let genkendelig, selvom legendens attributer har fået et moderne facelift i Ray Hills fortolkning…
»Jeg syntes, at bilen denne gang trængte til en kvinde frem for en gammel mand, som der tit har været på mine biler,« forklarer Henrik Guldager.

Gammel reference
Bilens titel er også en hentydning til ”Sweet Candy”, som var titlen på en helt serie af lastbiler, som Guldager opbyggede for år tilbage, og som gentagne gange førte ham til tops i det prestigefulde lastbilstævne Nordic Trophy, som han vandt syv gange – hvilket stadig er rekord.
Seneste sejr var tilbage i 2001, og siden har den danske show-konge i en årrække holdt sig væk fra stævnets hovedkonkurrence, som har været domineret af især finske og svenske modulvogntog til mange millioner med motivlakeringer og gejl fra ende til anden. Drømmen om en ottende sejr har dog altid levet hos vognmanden fra Nibe, og 15 år efter seneste triumf er han igen klar til et nyt forsøg med ”Sweet Eye Candy”.
»De der 25 meter lange vogntog, som er bygget op hele vejen, de er svære at konkurrere med. Men jeg håber, jeg havner i en top-5. Spørgsmålet er, om jeg får kredit for de sidste 10 procent, som vi har brugt på den gode finish. Jeg har lavet en gourmet-middag, hvor de andre satser på buffet. Det er lidt, men godt,« siger Guldager.
Om missionen lykkedes i Nordic Trophy, ved læserne bedre – for stævnet blev afholdt 27. august, lige efter dette blads deadline.
Uanset hvad, så er det en bil, der igen sætter nye standarder, og særligt ét element er helt i sin egen klasse. Siden Henrik Guldager for mere end 10 år siden begyndte at samarbejde med Ray Hill om male- og lakeringsarbejdet, har bladguld været en fast ingrediens på bilerne. Denne gang har det dog nået nye højder. Overalt på bilen er bladguld i små tynde strimler á 10 cm skåret ud, limet på bilen og efterfølgende dækket med klarlak – i alt er det blevet til mange hundrede meter bladguld på bilen, som næppe finder sin mage på dét punkt.
»Vi har altid haft bladguld på vores biler. Men Ray siger, at han aldrig har set så meget bladguld på en lastbil før – og han er ellers amerikaner og har set rigtig mange showbiler derovre også,« siger Henrik Guldager.

94 liter klarlak
Arbejdet med bladguld alene tog en måned, mens bilen holdt parkeret hos Mosegaard i Bramming, hvor Ray Hill er tilknyttet, når den spanskboende svensk-amerikaner arbejder i Danmark. Nogle steder på bilen har han også bevidst ladet malingen løbe for effektens skyld. Flotte detaljer, som dog også tager lang tid at få til at se godt ud – og det siger en del, at der er brugt 94 liter klarlak på at gøre bilen helt færdig.
Fundamentet er en Volvo FH540, som er flot bygget op – men ved første øjekast ser der ikke ud til at være gjort meget ved selve opbygningen. Men det er der – og det er faktisk meningen, at man skal tage fejl på den måde.
»Når vi bygger en bil, så flytter vi alt. Det hele er flyttet en lille smule,« siger Henrik Guldager.
Fx er det ikke til at få originale Volvo-skørter, der passer til en pusher-trækker. Derfor er der i stedet købt skørter til et langt chassis, som så er kortet op. Det betyder, at tanken måtte flyttes, som igen betyder, at noget andet skal flyttes – altså en domino-effekt, som har flyttet om på store dele af bilen, men stort set kun med brug af originale Volvo-dele.
»Det hele har været fuldstændig skilt ad, men jeg vil gerne have det til at se ud som om, det er en bil, der stort set er kommet direkte fra fabrikken, selvom det ikke vil kunne lade sig gøre med den opbygning her,« siger Henrik Guldager.
Den flotte, afrundede bagkofanger er til gengæld ”custom made” – altså helt unik. Det er et kæmpe stykke jern, som er valset og bukket og fået til at passe ind.

Gået efter lux-looket
Indvendig er det som ofte før FL Buur, der har stået for indretningen. Med Henrik Guldagers egne ord har man også i kabinen gået efter at lave en ”lux”-bil, hvor styrken ligger i detaljerne frem for omfanget af gejl og krom.
»Vi har taget det bedste fra luksus-personbiler og proppet det ind i en lastbil. Tanken var at få den til at ligne en af de personbiler, som man aldrig får råd til.«
30 huder af læder er gået til at betrække hytten, hvor øjet især stopper op ved det eksklusive loft, som er et helt særligt spejl-arrangement – inspireret af en ferie på eksotiske breddegrader.
»Jeg så det på et loft i et hotel i Dubai, og der tænkte jeg med det samme, at det må jeg have til min næste bil,« fortæller Henrik Guldager.
”Sweet Eye Candy” skal i efteråret bruges til promotion og bl.a. køre som fast trækker for Volvos lounge-trailer herhjemme til træf og arrangementer rundt om i landet. Til vinter får den til gengæld lov at holde sig i ro og tager så en sæson mere i manegen til næste år, inden den bliver sat i almindelig drift ligesom Henrik Guldagers øvrige 9 biler, der primært kører med containere.
Henrik Guldager er 51 og har bygget lastbiler op, siden han var 17. Men han er næppe færdig endnu, og tankerne er så småt allerede begyndt at kredse om nye ideer. Så mon ikke, vi kan forvente den næste show-bil rulle ud om et par år?
»Nu skal vi først ud og vise den her frem, og så vi må se. For sådan nogle som os er det sjove jo at bygge op, og når bilen så er færdig, er der altid lidt et tomt hul, fordi der ikke er mere at foretage sig. Det er processen med at udvikle ideer og bygge biler, der driver os, og ideer er der da altid nok af.«

Artiklen er en del af temaet Forsidebilen.