»Man kan altid diskutere afstand. Men kører du 80 kilometer i timen, så læg dig bagved med en afstand på 80 meter. Kig på kantpælene, de står med 100 meters afstand. Lav mere luft.«
Sådan siger chefkonsulent med speciale i teknik hos ITD, Jørn-Henrik Carstens.
Udtalelsen kommer efter et par chauffører – en lastbilchauffør og en følgebilschauffør – forleden her på siden fortalte, hvordan de oplever, at der bliver kørt særdeles tæt på fra andre chauffører i lastbil.