Efter fem år i spidsen for Landsklubben for Danske Godschauffører under 3F træder Harald Fabricius tilbage som formand efter dette efterårs generalforsamling.
Det sker, fordi han 3. oktober begynder i nyt job som faglig konsulent på transportområdet i Chaufførernes Fagforening i København.
Samtidig bliver det et farvel til jobbet som chauffør hos vognmandsfirmaet Johs. Sørensen & Sønner i Aarhus, hvor Harald Fabricius har kørt de seneste ni år – heraf syv år som tillidsrepræsentant.