DEBAT: Tankevækkende speditører
Ja, så kom Henrik Beck, Danske Speditører, med en udtalelse.
Men Henrik Beck, er det ikke lidt tankevækkende, hvorfor der holder alle de lastbiler i Danmark? Det er da fordi, I selv dumper priserne over for de danske vognmænd, og vil vi ikke køre til de priser, ja, så sender I en på hvide plader,.
Som jeg ser det, er det de større speditionsfirmaer, der er skurken i det her spil og gør det urentabelt for en dansk vognmand at køre til de priser og så skulle betale løn til chauffører efter 3F-tariffer.
Prøv i stedet at spørge dine medlemmer, hvor meget de betaler en dansk vognmand pr. time eller pr. km. Så skal du ikke bruge den store regnemaskine for at regne ud, at der er noget helt galt.
Det er da klart, at der kommer et dårligt ry blandt danskerne, for den kamp, der er blevet i Danmark gennem de sidste 10-15 år mellem gule og hvide plader, er et kæmpe problem. Det var bedre betalt, da jeg startede som vognmand for 21 år siden sammenlignet med i dag, da prisen stort set er den samme.
Torben Staunstrup
Skoleparken 35
7500 Holstebro