23948sdkhjf

Migranter hægter sig under lastbiler

Flere migranter er begyndt at skjule sig under lastbiler, som kører til færgen, der sejler fra Helsingør til Helsingborg.

Det har nu fået rederiet HH Feries til at advarer sine fragtkunder om de farlige situationer.

Det oplyser Ritzau.

»Det er naturligvis en uheldig og potentielt meget farlig situation, som disse mennesker bringer sig selv og andre i. Vi må derfor bede alle vores kunder om at udvise skærpet opmærksomhed for at undgå uforvarende at komme til at transportere asylansøgere på denne måde,« skriver direktør i HH Ferries Henrik Rørbæk i et brev til kunderne.

Inden for de seneste par uger, er der sket en stor tilstrømning af formodede migranter, forklarer direktør i Danmarks Rederiforening Jakob Ullegaard.

»Vi ser denne tendens, som vi også har set ved Den Engelske Kanal. Når bilerne holder på vej ned til færgen, sniger de sig op under lastbilerne. Under en lastbil er der ret meget plads. Der er også plads til at sidde som menneske, men det er selvfølgelig rigtig farligt,« siger han.

Færgefirmaerne er underlagt transportøransvar, og HH Ferries har kontrollanter på den danske side af grænsen for at tjekke passagerernes id.

Derudover bliver passagererne tjekket af de svenske myndigheder i Helsingborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078