23948sdkhjf

Fartstigning først til sommer

Præcisering:

På Lastbil Magasinet bragte vi her til morgen en artikel om lovændringen, der betyder, at lastbiler fra 1. juli må følge den skiltede hastighed i byzoner og tættere bebyggede områder

op til maks. 70 km/t.

Af DTL’s nyhedsbrev fra 26. april anbefales det i nyheden

”Vognmænd skal undlade at betale bøden”, at ”vognmænd og chauffører skal undlade at betale bøden, hvis de har et bødeforlæg liggende for overtrædelse af den gældende hastighedsgrænse for lastbiler på 50 km/t, hvor den skiltede hastighed har været højere” og i stedet ”kontakte sin politikreds for at høre, hvordan man skal forholde sig til bødeforlæg på området.”

Årsagen er, at ”det er sædvane, at der straks efter lovens vedtagelse, dvs. fra d. 12. april, sanktioneres efter den nye regel.”

Dette er dog ikke korrekt, når der er tale om hastighedsændringer.

Derfor bringer DTL en præcisering til nyheden:

”I DTL Nyhedsbrev af 26. april 2016 anbefales det ved en beklagelig fejl, at man skal undlade at betale bødeforlæg for overtrædelse af den gældende 50 km/t hastighedsgrænse for lastbiler på steder, hvor den skiltede hastighed for øvrige biler har været højere, og i stedet konsultere sin politikreds.
 
Men en særlig bestemmelse i færdselsloven (§ 133 b*) kræver, at blandt andet hastighedsovertrædelser altid skal behandles efter de hastighedsbegrænsninger, der var gældende på gerningstidspunktet – selv om hastighedsgrænserne i fremtiden måtte blive sat op fra et givet tidspunkt.
 
Da afskaffelsen af særreglen for lastbilers hastighed i byområde først træder i kraft den 1. juli 2016, er det først fra dette tidspunkt, at også lastbiler må køre efter den skiltede hastighed i byområder – dog max. 70 km/t.

Frem til denne dato kan man altså fortsat blive tiltalt og straffet for at overskride de 50 km/t for lastbiler i byzone.”

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063