En vognmand fra Nysted må til lommerne, efter politiet standsede en af virksomhedens biler med en polsk chauffør bag rattet, som ikke var ansat i selskabet.
I går blev vognmanden idømt en bøde på 47.000 kr. ved retten i Sønderborg.
Lastbilen blev standset i Padborg d. 17. april 2015 af betjente fra Tungvognscenter Syd.
AnnonceDet viste sig, at chaufføren ikke var ansat i den danske vognmandsvirksomhed, men i et polsk selskab.
Det polske selskab var et underselskab i forhold til den danske vognmandsvirksomhed, og vognmanden mente derfor godt, at man måtte bruge den pågældende chauffør.
AnnonceRegelgrundlaget er sidenhen blev præciseret, så det fremgår tydeligt, at det ikke er tilfældet.
Ved gårsdagens retsmøde mødte vognmandsvirksomheden ikke op og blev derfor dømt som udeblevet for at have anvendt en chauffør, som ikke var ansat i virksomheden, eller hos en tilladelsesindehaver, der er godkendt til erhvervsmæssig at udleje chauffører, samt for chaufførens overtrædelser af køre- hviletidsbestemmelserne.
Annonce