Den internationale vejtransportorganisation IRU afviser blankt anklagerne om at have svindlet og skjult i alt 530 mio. schweizerfranc (3,6 mia. kr.) af medlemmernes penge frem for at returnere dem.
Anklagerne er fremsat af den tidligere vice-generalsekretær, Marek Retelski, som blev afskediget for få måneder siden, og som i en årrække har haft ansvaret for TIR-systemet, som den påståede svindel netop drejer sig om.