Dieseltyveri koster hvert år de danske vognmænd millioner af kroner. Ifølge brancheorganisationen ITD er svindet på dieselolie det største problem med kriminalitet inden for transportbranchen, når de spørger deres medlemmer.
Hos storvognmanden Meldgaard i Aabenraa har man også været plaget af diseltyverier. Ud over at være en økonomisk omkostning, medfører tyverierne også en masse bøvl den efterfølgende dag, når de ansatte møder en tom tank eller måske endda en tank, som er ødelagt.