Fogtmann snuppede den store pris
Fogtmann Logistik fra Aabenraa vandt lørdag eftermiddag Danish Transport Award i kategorien ”Årets større vognmandsvirksomhed”.
Fogtmann Logistik drives til daglig af Klaus Fogtmann og har de seneste år oplevet en vækst på over 2000 procent. Firmaet passede derfor godt ind i overskriften ”Vækst”, der var nøgleordet for årets udgave af Danish Transport Award.
Fogtmann Logistik vandt prisen foran de to andre nominerede, som var Ancotrans og Dansk Auto Logik.
Danish Transport Award er åben for hele branchen og uddeles i samarbejde mellem ITD og Danske Transport Medier.