23948sdkhjf

Politiet advarer imod E45-fup

Foråret er højsæson for opfindsomme svindelnumre på landets rastepladser og langs motorvej E45. Derfor advarer Syd- og Sønderjyllands Politi nu trafikanter på denne strækning imod tvivlsomme typer, der foregiver at have motorproblemer og gerne vil låne nogle kontanter, mens de til gengæld tilbyder smartphones eller smykker i ”pant”.

Det skriver JydskeVestkysten.

»Hold ikke ind til "nødstedte" og henvis dem i øvrigt til at ringe 114 fra enten egen telefon eller en motorvejstelefon, hvis de mangler hjælp,« skriver Syd- og Sønderjyllands Polti i pressemeddelelsen.

I weekenden blev en nordmand snydt så vandet drev, da han holdt ind til siden på E45 for at hjælpe en nødstedt bilist.

Det nødstedte mand tilbød nordmanden sin iPhone og nogle smykker i pant, hvis han til gengæld kunne låne nogle penge.

Den godtroende nordmand gav manden 5.500 kr., men dem fik han aldrig igen, og både iPhone og smykker viste sig at være falske.

»Det er oftest omrejsende udlændinge fra Østeuropa, og de kan godt være meget anmassende. Derfor vil vi gerne råbe vagt i gevær og sige, at guld og iPhones ikke er noget, man køber på motorvejen eller rastepladser,« siger Christian Østergård, der er specialkonsulent i Kriminalpræventivt Sekretariat ved Syd- og Sønderjyllands Politi til avisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065