23948sdkhjf

Ny entreprenørbil til Langå

Entreprenørvirksomheden William Laursen A/S i Langå har netop taget en ny MAN TGS i brug.

Den nye lastbil, de har fået leveret, er den kraftfulde MAN TGS 35.480 8x4 med tandemtræk, navreduktion og bladfjedre på både foraksler og bagaksler.

På trods af den "grove" specificering af drivlinjen er bilen stadigvæk komfortabel, idet den er udstyret med luftaffjedret førerhusophæng samt opvarmet luksusførersæde med skuldertilpasning for at give høj komfort til chaufføren - sammen med det høje og rummelige LX førerhus.

Endvidere er den udstyret med en 12,4 liters motor med 480 hestekræfter og TopTorque, der giver bilen 2500 Nm i de to øverste gear og sammen med TipMatic automatiseret gearskifte med software for kørsel Offroad sikrer blød og behagelig kørsel uden effekttab.

Bilen er opbygget med 3-vejs tiplad hos Sawo i Tilst og har beslag for bagmonteret HMF kran, således man ikke behøver at slæbe rundt på kranen, når man ikke har behov.

MAN Truck & Bus i Tilst ved Aarhus har stået for den sidste klargøring og aflevering til kunden. Den nye lastbil er leveret af salgskonsulent Morten Frederiksen.

Entreprenørvirksomheden drives af William Laursens søn Carsten Laursen og beskæftiger sig blandt andet med byggemodning og kloakarbejde, ligesom virksomheden også beskæftiger sig med almindelig vognmandskørsel med flere egne lastbiler.

[add:452]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047