Man skal lede længe blandt danske vognmænd, hvis man skal finde én, som ikke benytter sig af svindel med førerkort eller andre ulovlige metoder for at få forretningen til at hænge sammen.
Det mener vognmand Hans Germann Nielsen fra Bisholt Vognmandsforretning sydøst for Horsens.
I januar 2015 blev han selv idømt 3 måneders ubetinget fængsel, 3 års ubetinget frakendelse af førerretten samt en bøde på 156.000 kr. for i alt 25 tilfælde af kørsel på andre personers førerkort og en række overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne med ham selv bag rattet.