Brugte vatpinde, brugte barberskrabere, brugte tandbørster, klumper af hår og mugbelagte lofter og vægge.
Lastbilchauffør Lise Skeem er forfærdet over de forhold, der møder chaufførerne, når de holder ind på danske rastepladser og vil tage et bad.
Det er ifølge hende så hård kost at gøre brug af de danske badeforhold, at hun enten må i gang med sæbe og en lille børste for at tage det værste af baderummet eller simpelthen må vende om i badeindgangen, fordi der er for ulækkert.