Antallet af indbrud og tyverier fra lastbiler, der kører til Sverige, er eksploderet de senere år.
Det er erfaringen hos den danske speditør Shipping DK, der dagligt sender mellem 60 og 70 lastbiler til broderlandet.
»Jeg vil vove at påstå, at det sker om ikke dagligt så i hvert fald ugentligt. Jeg har arbejdet med transporter til Sverige i 22 år, og inden for de seneste 5-10 år er der sket en voldsom stigning,« siger Karsten Stoklund, som er disponent hos Shipping DK’s Road Division i Frederikshavn.