To forskellige lovforslag, der kan få stor betydning for lønaftalerne imellem vognmænd og chauffører, deler for tiden landets transportordfører og transportbranchens organisationer.
Tungen på vægtskålen bliver sandsynligvis Dansk Folkeparti, og selvom partiets transportordfører Kim Christiansen endnu ikke har taget endelig stilling til de to lovforslag, peger pilen i retning af det, som Transportminister Hans Chr. Schmidt har fremsat – og som adskillige oppositionspartier og brancheorganisationer advarer imod.