23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Opfindsom direktør til Cargo 2000

Vivi Aakjær er udnævnt til ny adm. direktør hos Cargo 2000 A/S. Vivi Aakjær indtrådte sidste år i virksomhedens bestyrelse og har samtidig været ansat til at udarbejde visse ændringer som strategisk konsulent i virksomheden.

Vivi Aakjærs uddannelsesmæssige baggrund er blandt andre akademiøkonom, og hun har en karriere bag sig med ansættelse hos Told & Skat og et par større private virksomheder.

Vivi Aakjær er samtidig en af Danmarks få professionelle opfindere og det er i denne egenskab, at hun tidligere har været med til at stifte Opfinderforeningen.dk, som er en brancheorganisation for opfindere og idéfolk i Danmark og for hvilken hun i øvrigt er formand.

Vivi Aakjær indtager også en bestyrelsespost i IFIA, som er den verdensomspændende og internationale organisation for opfindere, som omfatter ikke mindre end 113 nationer.

Vivi Aakjær har tidligere på forlaget Børsens Forum udgivet bogen: Det glemte lager.

Cargo 2000 A/S er en danskejet speditionsvirksomhed med hovedsæde i Højbjerg. Søsterselskabet Cargo 2000 A/S Transport er bosiddende i Hvidovre. Virksomhederne har eksisteret i 15 år og har en årlig omsætning på godt 100 mill. kr. og i alt 21 ansatte.

[add:514]

[add:467]

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web02