En roetransport har ødelagt 100 meter autoværn, da den væltede på Sydmotorvejen og spredte lasten ud over begge vognbaner.
Det skriver Ekstra Bladet.
Politiet blev alarmeret kl. 13:20 om uheldet, der skete mellem frakørsel Eskilstrup og 43 Nørre Alslev.
»Der er tale om roetransport med anhænger, som af ukendte årsager mister kontrollen, drejer rundt på tværs af vejen, ender i autoværnet, ødelægger 100 meter autoværn og taber sin last, så der nu er roer i både nord og sydgående retning,« siger vagtchef Søren Østervig til avisen.
Ifølge Vejdirektoratet blev det sydgående spor genåbnet kl. 14:27.
Ingen skulle være kommet noget til ved uheldet.
[add:503]