Den største glæde er at komme ud og få noget køretid og lytte til lidt god musik i radioen. Man kan virkelig få et godt liv. Du behøver ikke at være bogligt stærk, og du kan få en god løn. Har du lysten, så er det en god branche.
Sådan lyder en del af den peptalk/salgstale, som formanden for Vestjyllands Vognmandsforening, Poul Jørgensen, har tænkt sig at sende efter ungdommen, når han mødes med den ved et stort anlagt åbent hus- arrangement hos Center for Transport og Logistik i Holstebro i denne måned.