Nyheden om Venstre-regeringens planer om at skære i cabotage-kontrollerne blev modtaget med brede smil hos Danske Speditører, hvor man anser de målrettede cabotage-kontroller som et unødvendigt ressourcespild.
»De tørre tal viser, at omfanget af ulovligheder på cabotage-området har været ganske beskedent. Det gode ved den hidtil meget omfattende kontrol er, at vi nu har en klar og utvetydig dokumentation af, hvad der er op og ned i den ofte meget skingre offentlige diskussion om udenlandske vognmænds ulovlige kørsel i Danmark og påståede social dumping på transportområdet,« skrev administrerende direktør Martin Aabak i sidste uge i Altingets Transportsektion.