Da ITD i 2012 stævnede den danske stat med en påstand om, at godskørselslovens § 6 stk. 3 er ulovlig, ønskede organisationen først og fremmest et opgør med, at den kollektive overenskomst er en del af lovgivningen inden for transportbranchen.
Paragraffen tvinger indehavere af en godskørselstilladelse til at følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, som findes i de kollektive overenskomster - selvom transportvirksomhederne ikke har indgået overenskomst. Ifølge ITD er det i strid med den danske model.