Det lignede unægteligt overenskomststridig underbetaling af udenlandske lastbilchauffører, da betjente fra Tungvognscenter Øst i januar kontrollerede otte litauere i dansk indregistrerede biler på Transportcenteret i Ølby.
Politiet gennemgik blandt andet chaufførernes ansættelseskontrakter og konstaterede, at de otte litauere i fem måneder havde kørt natkørsel uden at få nattetillæg eller tillæg for overarbejde.