Det endte med en bøde på 114.000 kr. til vognmand Thomas Gram fra Hasselager, da der for tre uger siden faldt dom ved retten i Odense i en sag, hvor en af hans chauffører havde kørt 18 dage med et udløbet førerkort og desuden overtrådt køre- og hviletidsreglerne i to tilfælde.
Retten lagde til grund, at overtrædelsen skulle henføres til kategorien meget alvorlig og fandt derfor ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at hver overtrædelse skulle fastsættes til en bøde på 6.000 kr.