[pic:24086]Vognmand Jørgen Hemmingsen i Vordingborg har netop fået leveret en ny Scania R 580 LB6x2 af Nyscan i Vordingborg. Den nye bil erstatter en ældre Scania R 620, der desværre gik tabt ved en brand tidligere i år.
Branden gik heldigvis ikke ud over tippelad og suge/blæseanlæg, så det har Næstved Vognopbyg overflyttet til den nye bil, der også skal køre med samme forholdsvis nye 4-akslede AMT-påhængsvogn.
AnnoncePå grund af branden risikerede Jørgen Hemmingsen at få problemer med at servicere sine kunder, men takket være Nyscans salgskonsulent Per Mogensen lykkedes det at skaffe en hurtig produktionsplads hos Scania i Södertälje, så erstatningsbilen kunne leveres et par måneder hurtigere end normalt.
Også Næstved Vognopbyg og Auma Autolakering i Frederikssund har ydet en ekstra indsats for at få R 580’eren klar så hurtigt som mulig.
AnnonceDen er i øvrigt veludstyret i Highline-førerhuset. Blandt udstyret kan nævnes lædersæder med indbygget ventilation, termoruder, fuldautomatisk AC-anlæg, køleskab, instrumentering med stort farvedisplay, ekstra 9,5 kW motor- og kabinevarmer m.m.
Drivlinen består af Scanias V8’er på 580 hk/2.950 Nm, 14-trins GRSO905R-gearkasse med overgear og integreret hydraulisk retarder samt enkeltreduceret R 885-bagtøj.
AnnonceSikkerheden er tilgodeset i kraft af AEB-bremsesystem (avanceret nødbremsesystem), Adaptive Cruise Control, ACC (automatisk afstandsbedømmelse til de forankørende) samt Lane Departure Warning, LDW (advarselssystem når vejbanemarkeringerne overskrides under kørslen).
Den nye R 580’er er allerede sat i drift, og den får i løbet af ca. en måned selskab af en ny R 580-bogietrækker fra Nyscan i Vordingborg. Ca. 1. december følger endnu en ny R 580-forvogn, så der er gang i hjulene hos Hemmingsens Transport, der i dag råder over 21 lastbiler og vogntog - hvoraf der står Scania på fronten af de 19.
Annonce[add:489]
Annonce