Der gik præcis 10 måneder og 2 dage, fra en dyretransport fra Simested Vognmandsforretning blev rutinemæssigt kontrolleret af politiet og Fødevarestyrelsen på et slagteri i Aalborg, til chaufføren modtog et bødeforlæg på 12.000 kr., fordi køernes vægt havde overskredet arealkravet.
Chaufføren var Henrik Gautesen, som både er fortørnet over bøden og den lange ventetid. Med opbakning fra sin vognmand ønsker han at prøve sagen af i retten, men den lange ventetid giver ham meget ringe mulighed for at forklare sin version af sagen.