Det kunne være gået helt galt.
Lastbilchauffør Henrik Nielsen fra Vejle blev mandag påkørt af en voldsomt fuld litauisk chauffør. Det skete, da han i sin forvogn var ude på sin fragtrute rundt på Sjælland.
»Klokken var 12.10, da jeg kører på vejen mellem Ishøj og Tåstrup. På et tidspunkt holder jeg for rødt lys, og der holder en lastbil foran mig. Da jeg sætter i gang, kører den kun mellem 25 og 35 kilometer i timen. Jeg tænker, at chaufføren sidder og kigger kort og overhaler ham, da vejen er tosporet. Da jeg kører forbi ham, kan jeg se, at han ser lidt flakket ud. Jeg skænker det ikke yderligere en tanke. Ved næste lyskryds kommer han tordnende op bag i min lastbil,« fortæller Henrik Nielsen.