K. Hansen Transport AS har ansat to nye kørselsdisponenter.
Det drejer sig om Hans Henrik Schelde Petersen og Carsten Jensen. Derudover er Oliver Jørgensen fastansat som receptionist/piccoline i tidsrummet kl. 16-20 for at give backup til disponeringen.
»Strukturen i disponenternes arbejdstider bliver tilpasset i virksomheden, så vi får en langt større dækning af disponenter til rådighed inden for vores daglige åbningstider. Det skal bl.a. medvirke til at vi kan være endnu mere på forkant, også i spidsbelastede situationer henover året,« lyder det fra virksomheden.
Disponent Kenneth Stegemeyer har valgt at søge nye udfordringer, og har sidste arbejdsdag midt i juli. Ligeledes fratræder driftssupporter Gitte Lasota med udgangen af september 2015.
I løbet af efteråret forventes yderligere én disponent ansat.
[add:468]