Der er én primær grund til, at vognmænd og chauffører ifølge Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL) ikke bør sætte krydset ud for de borgerlige partier, når de i morgen står i stemmeboksen.
»Partierne i den blå blok har ganske enkelt berøringsangst over for social dumping, som efter vores opfattelse er den største trussel imod vognmandsbranchen. Hvis ikke vi tager problemerne med billig arbejdskraft og konkurrenceforvridende priser alvorligt, går vi direkte i brædderne, og så er det snart slut for de mindre vognmænd,« siger formand Christian Jensen.