Der er mangel på dygtige lastbilchauffører i store dele af den danske transportbranche.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af brancheorganisationen ITD. Her svarer 60 % af de adspurgte vognmænd, at de oplever en mangel på kvalificerede chauffører på det danske arbejdsmarked.
En del af forklaringen på, at især unge mennesker søger væk fra branchen, skal findes i lastbilchaufførernes ofte lange og skæve arbejdstider, som er svære at forene med fritidsinteresser og familie. Det mener flere vognmænd, som Lastbil Magasinet har talt med.