Den tyske lov om mindsteløn og kædeansvar, der trådte i kraft 1. januar 2015, medfører store omkostninger for logistikvirksomheden Nagel Group. Den omstridte lov betyder, at alle lastbilchauffører skal have en lovpligtig mindsteløn på 8,50 euro i timen, hvis turen starter eller slutter i Tyskland. Samtidig holder princippet om kædeansvar speditøren ansvarlig for chauffører, der er ansat via undervognmænd.