Der har givetvis været en del ildelugtende chauffører i det østsjællandske det seneste års tid. Det har nemlig ikke været muligt at komme i bad på Skandinavisk Transport Center ved Køge, hvor hundredvis af chauffører hver dag holder hvil.
En af dem er Peter ”PC” Christensen fra Skive Køletransport, som blandt andet kører dagligvarer for Arla og Netto. Han er bestemt ikke tilfreds med, at baderummene er lukket.