Danske lastbilchauffører er blevet 5 år ældre på 10 år. Derfor blinker de røde lamper hos vognmændenes arbejdsgiverorganisation ATL nu så kraftigt, at der skal sættes ind nu for at vende kurven og sikre tilgang af nye generationer til førerhuset.
»Det er ikke en problemstilling, vi kan udskyde i det uendelige. Det er her og nu, vi skal igangsætte initiativer. Der er ingen plads til tøven,« fastslog Peter B. Jepsen, formand for ATL, på onsdagens generalforsamling i Middelfart.