23948sdkhjf

Foreningen af Sikkerhedsrådgivere i Danmark vokser

Foreningen af Sikkerhedsrådgivere i Danmark afholdte generalforsamling i forbindelse med Transportmessen i Herning den 19. marts 2015.

Her kunne bestyrelsesformand Tine Lykke Thomsen igen berette om et godt og aktivt foreningsår, hvor medlemstilslutningen har været stor til alle de afholdte arrangementer.

Antallet af medlemmer blev også øget betydeligt i 2014, så foreningen ved årets udgang var oppe på 155 medlemmer. Et flot medlemstal taget i betragtning af, at der i Danmark kun er ca. 450 eksaminerede sikkerhedsrådgivere inden for transport af farligt gods.

Fortsat dialog

Bestyrelsen har i 2014 fortsat den igangsatte dialog med Beredskabsstyrelsen. Der er især fokus på øget videreformidling af Beredskabsstyrelsens fortolkninger af reglerne om transport af farligt gods, domstolsafgørelser samt videreformidling af input fra foreningens medlemmer til myndighederne.

2014 blev året, hvor foreningen tilsluttede sig den europæiske forening af sikkerhedsrådgivere (EASA). Hensigten er dels at få gang i erfaringsudveksling omkring sikkerhedsrådgivernes rolle i de forskellige lande, og dels at påvirke lovgiverne på et højere plan fx via deltagelse på WP15-møderne.

Efter godkendelse af formandens beretning og regnskabet, var der valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisor.

Tanya Ditlevsen blev valgt som afløser for Peter Boje Christensen, der efter mange års aktivt arbejde ønskede at træde ud af bestyrelsen. Jens S. Holdt og Tine Lykke Thomsen blev genvalgt.

[add:467]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063