På få uger blev udenlandske transportfirmaer taget flere gange uden at have betalt vejbenyttelsesafgift for at køre på danske veje – og for nogens vedkommende kom det hurtigt til at koste dyrt.
Fra årsskiftet blev loven om vejbenyttelsesafgift nemlig skærpet. For det første blev der lukket et hul i loven, som betød, at udlændinge slap gratis fra at køre uden om vejafgiften, første gang de blev snuppet. For det andet blev bøderne for snyd sat op fra 1500 til 2500 kr. – og samtidig blev der indført mulighed for at forhøje bøden med 2500 for yderligere overtrædelser.