En historie om underbetaling af litauiske chauffører i dansk indregistrerede lastbiler har i løbet af ugen skabt interesse i transportbranchen og er blevet diskuteret på sociale medier.
Det var Politiets Tungvognscenter Øst, som under en kontrol ved Transportcenteret i Ølby i uge 5 kunne konstatere, at de baltiske chauffører i otte danskindregistrerede biler udelukkende arbejdede om natten. Og ifølge deres ansættelseskontrakter ikke har fået tillæg for natarbejde og overarbejde, hvilket er strid med godslovens bestemmelser for at drive dansk vognmandsvirksomhed.