Mere end hver tredje gang, en lastbil bliver kaldt ind til kontrol på landevejen, ender det med, at bødeblokken kommer op af lommen på tungvognspolitiet.
Det viser de nyeste tal fra Rigspolitiet, som ved slutningen af november har opgjort de foreløbige tal for vejkontroller af lastbiler i 2014.
14.811 lastbiler er blevet stoppet i årets første 11 måneder (tallene opgjort pr. 27. november), og det er resulteret i 5876 registrerede lovovertrædelser – svarende til 40 procent af kontrollerne.