Onsdag blev en bulgarsk chauffør stoppet med for mange promiller i blodet. Manden kørte galt ved E47 Sydmotorvejen, og uheldet betød, at vejen var spærret i mange timer.
På Facebook-siden Stop Piratkørsel følger man med i antallet af spirituspåvirkede lastbilchauffører, og med onsdagens spritkørsel kan man nu oplyse, at antallet af østeuropæiske chauffører, der er blevet standset med for høje promiller på de danske veje det sidste års tid, er oppe på mindst 16.