Politiet og eksterne myndigheder har igen i denne uge rullet det tunge skyts ud, når de laver multikontrol i det sydjyske. Hele ugen er kontrollanterne på vejen for at undersøge tunge vogntog.
Leder af Tungvognscenter Syd, Stig Simonsen, fortæller, at man eksempelvis tirsdag var i Esbjerg, og på sådan en dag røg mere end 100 igennem den fulde kontrol med undersøgelse af bl.a. dokumenterer, papirer, køretøjet og desuden om chaufføren evt. var påvirket af narko eller alkohol.