Tirsdag den 30. september skrev 11 østjyske borgmestre, erhvervsledere, repræsentanter for erhvervslivet og arbejdskraften samt en række uddannelsesinstitutioner under på en partnerskabsaftale, som har til mål at styrke den østjyske vækst.
Væksten skal være til gavn for hele Danmark, og et af de helt store ønsker er i den forbindelse bl.a. at få udbygget den østjyske del af motorvej E45 fra fire til seks spor.