»Inden for godstransport taler man meget om cabotage som tidens store udfordring. Inden for flyttebranchen er sort arbejde vores svar på cabotage. Det bliver kun værre og værre.«
Leif Jensen, formand for Dansk Møbeltransport Forening, ser lettere dystert på de seneste års udvikling i flyttebranchen, hvor sort arbejde og anden fusk presser de tilbageværende firmaer med bogholderiet i orden.