»Vi kan konstatere, at der er dæk på markedet, som ikke er E-mærket, som dæk skal være i dag. Hvordan dækkene dukker op på det danske marked, ved vi ikke,« siger Erik Rasmussen.
Han var tovholder på resultaterne fra gårsdagens dækrazzia på Kildebjerg på Fyn, hvor lastbiler i to omgange blev vinket ind til en stor kontrol – hvor også Rådet for Større Dæksikkerhed havde luppen fremme for at tjekke fodtøjet på vogntoget.