Fristelsen til at køre deruda’, mens tachografen står på hviletid, er tilsyneladende for stor en stor del chauffører og vognmænd.
Og i takt med mere intensiv tungvognskontrol på vejene herhjemme, samt bedre og mere effektive kontrolmetoder, så ryger der flere magneter i nettet hos ordensmagten.
»Vi har ramt flere magnetsager på det seneste, efter at vi har fået bedre mulighed for at kontrollere dataene fra tachografen,« fortæller Tonny Pedersen, politiassistent og fagansvarlig for køre-/hviletid hos Tungvognscenter Nord.