Han klamrer sig til rattet med det yderste af fingrespidser. Det er en opslidende manøvre, men Ivan Vestergaard Kristensen har ikke tænkt sig at give op i kampen om at beholde det store kørekort.
Egentlig skulle man tro, han kunne læne sig trygt tilbage i førersædet med 3F’s sejr i byretten i juli, men det viser sig nu, at de epilepsiramte chauffører ikke kan vide sig nær så sikre som først antaget. For i et brev til Epilepsiforeningens formand, skrevet af justitsminister, Karen Hækkerup, fremgår det, at rigspolitiet og de enkelte politikredse kun vil genoptage de sager, der er relevante i forhold til byrettens afgørelse. Og det er langt fra tilfældet hos alle de berørte chauffører.