Udenlandske chauffører blæser på reglerne og drøner ufortrødent ind i København uden det lovpligtige miljømærke i forruden.
Tankevækkende. Sådan beskriver Anders Due, der er direktør i Kjøbenhavns Vognmandslaug, den fangst, som Tungvogns Center Øst gjorde tilbage i juni. På bare en enkelt uge tog de otte udenlandske chauffører uden miljøzonemærke på bilen. Og det er ikke fordi, der var tale om en decideret miljøkontrol - de otte udlændinge havnede nemlig i politiets net i forbindelse med en razzia målrettet ulovlig cabotage.