»At reglerne bliver udnyttet, må man forvente. Men vi har manglet lidt at få et fælles grundlag at diskutere ud fra, og jeg håber, at vi kan bruge det her til i fællesskab at nå frem til, hvordan vi skal have indrettet reglerne bedst muligt.«
Sådan siger Jacob Chr. Nielsen, direktør i ITD, om ”Cabotagestudien”, der i sidste uge blev offentliggjort af fire svenske forskere, der via indberetninger fra chauffører med mobiltelefoner har forsøgt at kortlægge cabotagekørsel i Danmark.