Det har været undervejs længe, men nu skulle det være helt på plads. Volkswagens øverste ledelse meddeler nu, at man har opkøbt den nødvendige rest af Scania-aktier, så den tyske koncern nu sidder på 96 procent af aktierne i den svenske lastbilfabrik. Handlen skulle gå endeligt igennem den 19. maj.
»Dette er godt nyt for hele Volkswagen Group. Det betyder, at vi nu er i stand til at tage de logiske og naturligt skridt til en operationel integrering af Scania, MAN og Volkswagen Commercial Vehicles med henblik på at blive en ledende producent af erhverskøretøjer i verden,« siger Martin Winterkorn, formand for Volkswagens øverste ledelse.
Volkswagen understreger samtidig, at man har tænkt sig at bevare arbejdspladser og produktionsfaciliteter for Scania i Sverige.
[add:448]